Fri fragt v/køb over 399,-

Har du true grit eller er du et håbløst tilfælde?

Håbet er skræmmende. Hvad er det, der gør, at håb nogen gange er en mere farlig følelse for os end frygt?

Håbet giver os noget at miste, også selvom det ingen gang er noget vi har endnu, fordi hvis vi håber på det og ikke får det, så mister vi noget. Hvis vi ikke håber på noget fordi vi “ved” det ikke kan lykkes alligevel, så mister vi ikke noget – så giver vi os selv ret. Så anerkender vi, at håbet er dumt og det er bedre ikke at turde tro på noget som helst.

Vores hjerne elsker at bekræfte sig selv i de mønstre vi kender, for de er mest trygge.

Håb og frygt er to følelser, der mest af alt er forbundet med os selv og det forhold vi har med os selv. Både håbet og frygten peger tilbage på de standarder vi holder os selv på. Den tillid vi har til os selv og egne kompetencer. Dermed bliver det en ukendt og tilsyneladende farlig manøvre at gøre noget anderledes – i håbet og ønsket om en forandring. Det kræver GRIT.

Jeg elsker ordet grit. Det betyder vedholdenhed. Mod. Har man grit – står man fast i sin overbevisning. Håb kræver grit. Livet kræver grit.

Et eksempel fra mit eget liv. Jeg er startet op som selvstændig og siger til hele verden “Se mig, se mig, se hvad jeg kan!” Hvad så hvis det ikke lykkes og jeg ikke kan en skid? Jeg har arbejdet med denne følelse i gennem de sidste par måneder, for jeg har været opmærksom på, at det tidligere har holdt mig tilbage. Hvad vil andre sige, hvis jeg fejler?

For at være helt ærlig, så har jeg i denne proces fundet ud af, at jeg er pænt ligeglad med hvad andre tænker om mig. Det jeg har været bange for, har været hvad JEG tænker om mig. Angsten for at skuffe mig selv. Hvis jeg siger, at jeg kan, og jeg tror på, at jeg kan, og jeg føler, at jeg kan.

Hvad så hvis jeg ikke kan?

Er jeg så en lallende jubelidiot, der slet ikke kan se mig selv. Hvis det ikke lykkes, hvad siger det så om mig? Står jeg lige godt til X-factor audition med en ukulele og synger Mariah Carey uden at jeg kan holde en eneste ren tone? Og jeg ved det ingen gang?

Det er frygt. Det er skræmmende. Hvis jeg ikke lykkes, hvem er jeg så egentlig? Jeg har hevet alle talenter frem fra tasken, jeg har arbejdet fra morgen til aften i Gud ved hvor mange måneder, jeg har taget uddannelse, jeg har fundet kompetencer, jeg ikke vidste jeg havde….

Og hvad så hvis det ikke er nok? 

Hvordan får jeg fjernet den her tanke om, hvis det ikke lykkes så er jeg en skuffelse – for mig selv.

For mig har svaret været at kigge nøgternt på mine kompetencer. Så kan jeg skrive dette scenario om.

Så jeg går fra:

Hvis jeg ikke lykkes, så er jeg en totalt tosse, der var blind overfor mit eget talent og begrænsninger. Jeg bør straks vende tilbage til start og nedjustere mine håb og drømme. 

Til:

Hvis jeg ikke lykkes med det her, så gør jeg noget andet. Jeg handler. Jeg tror på, at jeg kan handle på hvad end der dukker op af udfordringer og få det til at fungere. Fordi det er det jeg kan. Det er det, jeg er god til. 

Håbet kræver grit. Vedholdenhed. Mod.  Man skal kunne turde at sige: Jeg tror på det her, selv om jeg ikke ved hvordan eller hvornår. Men jeg håber og tror på det. At tingene kan blive anderledes. At jeg kan gøre en forskel. At mit liv kan blive anderledes.

Og at jeg ikke behøver stå med en stor fed lang næse, hvis det ikke lige lykkes som jeg havde tænkt mig.

Der findes en enorm tryghed og sikkerhed i at være et sted, hvor vi aldrig behøver gøre det bedre. Hvis vi bliver nede i “ingen håb og ingen forventninger”, så bliver vi aldrig skuffede.

Så kan vi bekræfte os selv i, at der alligevel aldrig sker noget, der sker ikke noget godt for mig. Jeg behøver ikke at tage ansvar for min egen situation og mit eget liv og ændre på det. For det lykkes alligevel ikke. Livet er alligevel bare en serie af forudbestemte miserable hændelser, som man ikke kan undslippe. Så det er den trygge vej at sige “det kan ikke betale sig – det gider jeg ingen gang at prøve”…

“Jeg har håb for et anderledes liv. Et anderledes job. Et anderledes forhold. En anderledes økonomi. You name it. Jeg tror på, at det her kan lykkes. Nu gør jeg det. Så kan jeg fejle. Det kan jeg ikke i det andet scenarie – hvor verden bare er dum og holder mig nede.

Det kan jeg bekræfte mig selv i, gennem min mangel på handling, som støtter op omkring det scenario, at intet vil forandre sig. For forandring sker KUN med handling.

Håbet kræver handling. Grit. Hvis du vil noget, skal du gøre noget. Håb er svært. Det burde være nemt, men det er det ikke. Det kræver noget af dig.

Første skridt: Gør noget. Prøv noget andet. Håbet er ikke endestationen, men tanken om, at der altid er plads og mulighed for udvikling. Selvfølgelig kommer der skuffelser. Men skuffelserne er heller ikke endestationen. De er skridt på vejen til forandring.

Hvad håber du på? Og hvordan vil du arbejde henimod dette sted?

Luk
Kurv (0)

Ingen varer i kurven. Ingen varer i kurven.