
Min baggrund
Jeg hedder Vinca Kamille Ellinora Kjærgård. Jeg er 42 år. Jeg bor i Odder og har to børn og en lille hund.
Da jeg først forstod hvad min mening her i livet er, fandt jeg ro i at være mig selv. For det er nemlig meningen. Ro.
I mange år har jeg modarbejdet min egen succes, udvikling og lykke. Jeg har ikke været bevidst om det, og den erkendelse, der opstår, når brikkerne endelig falder på plads, føles næsten som om, at man trækker vejret for første gang.
Du tiltrækker det, du tænker og føler.
Livet behøver ikke være svært.
Du designer selv din egen skæbne.
Styr dit sind
Jeg er Spirituel Coach og arbejder meget med sten, krystaller og spirituelle kort, særligt tarot. Mit arbejde foregår igennem min intuition. Jeg arbejder meget med kort, naturen, og krystaller.
Kan du styre dit sind, så kan du styre dit liv.
Nogen gange er det lettere sagt end gjort – tro mig jeg ved det. Min vej har været lang. Heldigvis kan man altså lære sig selv de mærkeligste og forunderligste ting.
Jeg tror på, at alt er energi. At intet er statisk. At vi igennem vores tanker og handlinger kan skabe det liv vi allerhelst vil have.
Kan jeg igennem denne lille butik, hjælpe dig med at komme tættere på dig selv og finde glæde. Så er jeg ganske lykkelig.
Vil du vide mere? Så skriv til mig på kontakt@vincaviola.dk
