Halschakra

Halschakraet er det femtechakra i dit energisystem. På sanskrit hedder det Vishuddha, hvilket betyder “at rense”.

Farven er blå og elementet er Æter.

Halschakraet er det chakra, som muliggør vores kommunikation. Når det vækkes og renses, så kan det endda gøre det muligt for os at kommunikere telepatisk og kanalisere information. Halschakraet bliver derfor broen imellem den jordlige tilstand og den højere bevidsthed.

Med et halschakra i balance kan du udtrykke dit helt unikke dig og sige, hvad du føler. Er du bange for at udtrykke dine meninger så lukker du dit halschakra. Et lukket halschakra betyder at du ikke frit taler din sandhed på grund af frygt. Enten for at blive afvist, eller for at gøre andre kede af det.

Halschakraet blokeres af ting der forbliver usagte eller uforløst gråd Du vil lukke af for dine følelser og dig selv, blive tavs og handlingslammet, fordi du ikke kender dine egne holdninger og meninger.

chakra lotus
Hals chakra symbol

Sådan arbejder du med dit halschakra

Der er flere forskellige måder at arbejde med dit chakra på. Oplever du ubalance i dit halschakra, så prøv at lade dig selv i højere grad mærke dine følelser og udtrykke dem.

  • Sig hvad du mener og hold ikke tilbage.
  • Har du brug for at græde over en smerte, så giv dig selv lov. Smerten skal forløses, så den ikke sidder fast.
  • Lav yoga der er særligt tilegnet chakra.
  • Lav guidede meditationer, der fokuserer på at kigge indad og mærke din sandhed.
  • Omgiv dig med blå farver.
  • Brug naturens krystaller, til at forstærke og genvitalisere din energi.

Halschakraets krystaller:

Egentlig kan du gå efter farven. Alle de krystaller der er blå.

Det kan fx være: Soladit, lapis lazuli, agatit, tyrkis, amazonit.